Hoofdtekst
Frâns wenne yn Surhuzum. Hy wie frijgesel en in dikke sûplap. Syn mem gong altyd bot tsjin dat sûpen yn. Hja warskôge him geregeld en sei: "Dit kin dy noch wol ris raer ôfgean."
Mar hy spotte mei har wurden en hy flokte der grouwelich by. "Ik bin foar de duvel net bang", sei er.
Op in snein-to-joun kom er wer thús. Hy wie smoardronken. "Hast nou al wer tofolle?" sei syn mem, "en ik ha dy sa warskôge. Dit komt forkeard."
"Ik ha sein," sei er, "ik bin foar de duvel net bang" en hy flokte as in ketter.
Hy lei de oare moarns mei de nekke omdraeid op bêd.
Mar hy spotte mei har wurden en hy flokte der grouwelich by. "Ik bin foar de duvel net bang", sei er.
Op in snein-to-joun kom er wer thús. Hy wie smoardronken. "Hast nou al wer tofolle?" sei syn mem, "en ik ha dy sa warskôge. Dit komt forkeard."
"Ik ha sein," sei er, "ik bin foar de duvel net bang" en hy flokte as in ketter.
Hy lei de oare moarns mei de nekke omdraeid op bêd.
Onderwerp
SINSAG 0922 - Teufel bricht Sünder das Genick.   
Beschrijving
Een vreselijk zuiplap zei dat hij voor de duivel niet bang was. De volgende dag lag hij met zijn hoofd omgedraaid in bed.
Bron
Corpus Jaarsma, verslag 597, verhaal 6
Commentaar
11 februari 1969
Teufel bricht Sünder das Genick.
Naam Locatie in Tekst
Frâns   
Surhuzum   
Surhuizum   
Datum Invoer
2013-03-01 14:46:21