Hoofdtekst
Op 'e plaets fan 'e Berga's yn Wergea wienen twa mieren, dat wienen poepen. Sy slepten togearre op itselde bêd.
"It heakket hjir hyltyd", sei de iene.
Syn maet sei: "Ik wol sliepe, dû mast dy deljaen."
"It heakket doch, hwat kin dat nou wêze -" sei er wer.
Letter krige dy mier spul mei de boer.
Der wie in great apelhôf op it hiem. Deselde dy't sei: "Hwat heakket it hjir", hat him dêr letter sels yn dat apelhôf ophong.
Doe heakke it foargoed.
"It heakket hjir hyltyd", sei de iene.
Syn maet sei: "Ik wol sliepe, dû mast dy deljaen."
"It heakket doch, hwat kin dat nou wêze -" sei er wer.
Letter krige dy mier spul mei de boer.
Der wie in great apelhôf op it hiem. Deselde dy't sei: "Hwat heakket it hjir", hat him dêr letter sels yn dat apelhôf ophong.
Doe heakke it foargoed.
Beschrijving
Op de plaats van Berga in Wergea wonen twee Duitse maaiers, die samen op hetzelfde bed slapen. De een zegt dat het hier altijd in de knoop zit, terwijl de ander zegt dat hij rustig moet gaan liggen. Als de ene later bij de boer spul meekrijgt, ziet hij een appeltuin op het erf en vindt dat deze ook een de knoop zit. Even later heeft hij zich opgehangen.
Bron
Collectie Jaarsma, verslag 641, verhaal 9
Commentaar
6 mei 1969
Naam Overig in Tekst
Poep   
Duitser   
Naam Locatie in Tekst
Berga   
Wergea   
Datum Invoer
2013-03-01 14:46:21
