Hoofdtekst
Der wienen in man en in frou, dy hienen altyd rúzje. De frou sei dan altyd tsjin him: "Och, dû smarge luzeknipper, hâld dû dy stil."
Op in kear kom dy keardel thús, doe bigong se wer. Doe sei er: "Ast nou wer seiste fan luzeknipper, dan forsûp ik dy."
Mar sy sei 't like linich wer.
Doe sei de man: "Nou giest op 'e harsens de feart yn."
It minske gong kopke ûnder. Doe koe se neat mear sizze.
Mar doe kom der in hân boppe wetter en sy knipte mei de fingers.
Op in kear kom dy keardel thús, doe bigong se wer. Doe sei er: "Ast nou wer seiste fan luzeknipper, dan forsûp ik dy."
Mar sy sei 't like linich wer.
Doe sei de man: "Nou giest op 'e harsens de feart yn."
It minske gong kopke ûnder. Doe koe se neat mear sizze.
Mar doe kom der in hân boppe wetter en sy knipte mei de fingers.
Onderwerp
AT 1365C - The Wife Insults the Husband as Lousy-head   
ATU 1365C - The Wife Insults the Husband as Lousy-head.   
Beschrijving
Een vrouw schold haar man altijd uit voor luizenknipper. Op een keer was de man het zo zat dat hij haar in de sloot wierp. De vrouw ging kopje onder, maar met haar handen maakte ze boven water een knipgebaar.
Bron
Corpus Jaarsma, verslag 655, verhaal 8
Commentaar
2 mei 1969
The Wife Insults the Husband as Lousy-head
Datum Invoer
2013-03-01 14:46:21