Hoofdtekst
Piter Poes wie in lyts mantsje. Hy wie duvelbanner.
Ik ha him net mear kend, mar ik ha faek oer him fortellen heard. Hy wie duvelbander. As der ien bitsjoend wie, waerd Piter Poes der by helle. Sa wie der op in kear yn Burgumerheide in jonge bitsjoend. Dy jonge wie tige siik. Piter Poes waerd ûntbean en dy dêrhinne op 'e hounekarre, dêr't er 2, 3 hounen foar spand hie. It gong altyd op in draf. Piter Poes hie in kleed oer de holle, it like altyd nuver mei him.
Doe't er toplak wie, sei er tsjin 'e mem: "Nou matte jo der út; ik mat even allinne mei de jonge wêze." Doe ûndersocht er it bêddeguod en de jonge ek. Yn 't kessen foun er in krâns, dy moest forbrând wurde. Op 't lêst kaem de jonge syn mem der wer yn. Hja frege hoe't it mei de jonge like.
"It is slim," sei Piter Poes, "hy is fan 'e duvel biseten. Yn it kessen haw ik him foun."
Doe die Piter wol 10 slaggen bûtendoar om it hûs hinne en dêrby makke er rare gebaren en joech nuvere lûden, wylst it swit him by alles delroun.
Mar de jonge wie red, dy soe wer better wurde. Hy hie mei de duvel ôfweefd.
"Hwat matte jo fan my ha?" frege it minske.
"Jow mar twa hazzen", sei Piter Poes. (De buorman fan it minske wie streuper). "Oer 14 dagen mat it jonkje se my mar bringe."
Ik ha him net mear kend, mar ik ha faek oer him fortellen heard. Hy wie duvelbander. As der ien bitsjoend wie, waerd Piter Poes der by helle. Sa wie der op in kear yn Burgumerheide in jonge bitsjoend. Dy jonge wie tige siik. Piter Poes waerd ûntbean en dy dêrhinne op 'e hounekarre, dêr't er 2, 3 hounen foar spand hie. It gong altyd op in draf. Piter Poes hie in kleed oer de holle, it like altyd nuver mei him.
Doe't er toplak wie, sei er tsjin 'e mem: "Nou matte jo der út; ik mat even allinne mei de jonge wêze." Doe ûndersocht er it bêddeguod en de jonge ek. Yn 't kessen foun er in krâns, dy moest forbrând wurde. Op 't lêst kaem de jonge syn mem der wer yn. Hja frege hoe't it mei de jonge like.
"It is slim," sei Piter Poes, "hy is fan 'e duvel biseten. Yn it kessen haw ik him foun."
Doe die Piter wol 10 slaggen bûtendoar om it hûs hinne en dêrby makke er rare gebaren en joech nuvere lûden, wylst it swit him by alles delroun.
Mar de jonge wie red, dy soe wer better wurde. Hy hie mei de duvel ôfweefd.
"Hwat matte jo fan my ha?" frege it minske.
"Jow mar twa hazzen", sei Piter Poes. (De buorman fan it minske wie streuper). "Oer 14 dagen mat it jonkje se my mar bringe."
Onderwerp
TM 3109 - Heksenkrans in kussen   
Beschrijving
Duivelbanner Piter Poes gaat vaak met zijn hondenkar op weg om betoverde mensen te bezoeken. Bij een betoverde jongen vindt hij eens een krans in het kussen. Piter Poes zegt dat de jongen bezeten is van de duivel. Piter Poes begint daarop rond het huis te rennen, al rare gebaren en geluiden makend. De jongen is gered: hij heeft met de duivel afgerekend. Piter Poes vraagt twee hazen ter beloning.
Bron
Collectie Jaarsma, verslag 1179, verhaal 9 (archief MI)
Commentaar
23 juli 1979
Heksenkrans in kussen
Naam Overig in Tekst
Piter Poes   
Piter   
Naam Locatie in Tekst
Burgumerheide   
Datum Invoer
2013-03-01 14:46:21
