Hoofdtekst
Der wienen in feint en in faem, dy tsjinnen by de boer.
Op in kear moesten se togearre mei in koe nei de bolle ta. De koe stonk tige.
"Hwat stjonkt er", sei de faem.
"Dat komt, hy mat ûnder 'e bolle", sei de feint.
"Ik stjonk èk", sei de faem.
"Dan mastû der èk ûnder", sei de feint. Dat gebeurde fuortdaliks.
Doe't se dan nei de bolle ta west hienen en op 'e weromreis wienen, sei de faem: "Ik stjonk al wer."
"Dan mast der noch mar ris ûnder", sei de feint, en doe gebeurde it dan wer.
Op in kear moesten se togearre mei in koe nei de bolle ta. De koe stonk tige.
"Hwat stjonkt er", sei de faem.
"Dat komt, hy mat ûnder 'e bolle", sei de feint.
"Ik stjonk èk", sei de faem.
"Dan mastû der èk ûnder", sei de feint. Dat gebeurde fuortdaliks.
Doe't se dan nei de bolle ta west hienen en op 'e weromreis wienen, sei de faem: "Ik stjonk al wer."
"Dan mast der noch mar ris ûnder", sei de feint, en doe gebeurde it dan wer.
Beschrijving
Een meid en een knecht waren eens met een koe onderweg naar een stier. De meid merkte op dat de koe zo stonk. Volgens de knecht kwam dat omdat hij nodig eens onder de stier moest. De meid zei dat zij ook stonk. Dan moest zij maar onder de knecht, en dat gebeurde. Op de terugweg zei de meid dat ze alweer zo stonk, en toen ging ze er nog maar eens onder.
Bron
Corpus Jaarsma, verslag 734, verhaal 4
Commentaar
15 augustus 1969
Datum Invoer
2013-03-01 14:46:21