Hoofdtekst
Twa roomskatholike famkes dy gongen ris in kear op stap mei twa protestantske jonges. En omdat dat feitlik net mei by de roomsen kinne se dat opbychte by de pastoar.
De famkes gongen nei de pastoar ta, mar doe't se by de doar stienen, sei de iene tsjin 'e oare: "Gean dû der earst mar hinne." Hja seagen der beide tsjinoan om dêr hinne.
Op 't lêst, doe gong de iene der hinne.
In skoftsje letter kom se laitsjendewei werom. Doe sei se tsjin har freondintsje: "Och bern, it wie suver neat. Ik hoefde allinne mar even mei de fingers yn 't wijwetter."
Doe sei it oare fanke: "Hwerom dat?"
"Nou," sei se, "ik hie de lytse jonge yn 'e hân hawn."
"Nou," sei de oare, "dan kom ik der net."
"Hwerom net?" frege har freondintsje.
"Nou," seit se, "hwant dan mat ik der mei de kont yn."
De famkes gongen nei de pastoar ta, mar doe't se by de doar stienen, sei de iene tsjin 'e oare: "Gean dû der earst mar hinne." Hja seagen der beide tsjinoan om dêr hinne.
Op 't lêst, doe gong de iene der hinne.
In skoftsje letter kom se laitsjendewei werom. Doe sei se tsjin har freondintsje: "Och bern, it wie suver neat. Ik hoefde allinne mar even mei de fingers yn 't wijwetter."
Doe sei it oare fanke: "Hwerom dat?"
"Nou," sei se, "ik hie de lytse jonge yn 'e hân hawn."
"Nou," sei de oare, "dan kom ik der net."
"Hwerom net?" frege har freondintsje.
"Nou," seit se, "hwant dan mat ik der mei de kont yn."
Beschrijving
Twee roomskatholieke meisjes gingen biechten omdat ze met wtee protestantse jongens op stap waren geweest. Ze zagen er beiden tegen op, maar gingen toch. De eerste kwam lachend terug. Ze vertelde dat het niets betekende. Ze had alleen maar even met de vingers in het wijwater gehoeven omdat ze de jongeheer in de hand had gehad. De ander wilde toen niet meer gaan, want dan zou ze er met haar achterste in moeten gaan zitten.
Bron
Corpus Jaarsma, verslag 1054, verhaal 8 (archief Meertens Instituut)
Commentaar
5 augustus 1973
Datum Invoer
2013-03-01 14:46:21